Tre gode og tre dårlige 2020-minder

Året 2020 er et år, vi aldrig glemmer, og det bliver både for dårlige og for gode ting. For det første glemmer vi aldrig, at den danske regering kunne misbruge magten til at fjerne vores frihed og låse os inde med et fingerknips. For det andet glemmer vi heller aldrig, hvordan en forkvaklet MeToo-, anti-Trump- og black lives matter-bevægelse pustede til de værste udskamninger. Og for det tredje glemmer vi ikke, hvordan et flertal af rygklappere og medløbere straks bakkede op om nedlukninger og udskamninger og stillede sig op i køen af modtagere af hjælpepakker. Der er dog også gode ting at mindes. For det første, at der stadigvæk findes mennesker, der stod fast og kæmpede og kæmper imod urimelighederne. Som tidligere i historien er de ganske få, men det vil vinde til sidst, vi ved, hvem de er, og kæmpe tak til jer. For det andet har vi set, at vi kan overleve og udstå meget, selv når regeringen prøver at udslette os, udskamme os og ”cancle” os, vi skal nok klare os. Og for det tredje kan vi glæde os over, at mange af løgnene og magtmisbruget er blevet afsløret. Det har ikke fået konsekvenser endnu, men det kommer det til, det kan regeringen være sikker på. År 2021 og de kommende år bliver en kamp, men vi skal nok vinde.

Se læserbrevet her.