Køb lokalt til jul i Gentofte

Når man kører ad Gentoftes strøg og ser, hvordan de små forretninger pynter op til jul trods alle restriktioner, kan man ikke blive andet end glad. Se vinduerne hos Kalles Børnetøj, de kan glæde enhver barnlig sjæl, se Charlotte Bonnén flot pyntet op, og vinhandleren Holger Frederiksen må have brugt 10 mand til at pynte de flotte juleting og pragtfuld vin i vinduerne. Tøjmanden Sebastian på Ordrupvej ved alt om herretøj, og den flotte legetøjsbutik på Jægersborg Allé, LegeKæden, åh, den frister børn. Vi har pelsforretningen Sten Bergstrøm, en rigtigt uddannet buntmager, og skal du købe en mink i disse tider, så smut forbi. Tag også og se smukke julevinduer hos Helles Blomster på Strandvejen, de ligner blomsterkongen Jesper Berings vinduer i hans stormagtsdage. Det er helt fantastisk. Så har vi Carla Carla, de har alt tøj, du kan ønske dig, og hos Chopin kan du købe tøj af høj kvalitet og rimelige priser. Vi har restauranterne og caféerne klar med varm gløgg og æbleskiver, mad af høj kvalitet, og betjeningen i top trods afspritning, afstand og maske. Tænk, hvis alle smukke lysende forretninger ikke var der. Det ville ikke blot være trist, det ville være en katastrofe. Det er vigtigere end nogensinde, at vi tænker lokalt, før vi køber på nettet. Amazon og de andre netkonger skal nok få brød til kaffen, men hvis vi ønsker, Gentofte skal være en levende handelsby i dag og i morgen, skal vi lægge vores penge i lokale kasser. Gentoftes små butikker ’First’, så vi også næste år kan få julelys i øjnene. Let måsen og få en sludder med de lokale, gaverne pakket flot ind og de rigtige varer. Gør vi det, har vi også en handelsby til næste jul, det fortjener de små handlende. Rigtig glædelig jul til jer alle.

Se læserbrevet her.