Fri os for testhelvedet

Cirka 50 pct. af detailhandlen har fået nøglen tilbage til deres egne virksomheder. Resten hænger med hovedet og røven i vandskorpen og er stadig tvangslukkede. Min frisør er en af dem. Efter at have haft forretning i 33 år er han dybt bekymret for fremtiden. Hvornår kommer frihedskortet til os? Kassen er totalt tom, og kunderne kimer ham ned om, hvor længe de skal se så forfærdelige ud. Kommer vi nogensinde tilbage i salonen i Gentofte igen? Men han havde også en anden ængstelse for fremtiden, testhelvedet. Hvordan vil skrivebordskarlene selv på en rigtig god dag tro på, at det overhovedet er praktisk muligt, at man på frisørgulvet i den rigtige verden skal forlange at se en test på faste kunders iPhone, og har de ikke den, skal man bede dem forlade butikken, altså smide både kunde og penge ud i kloakken. Det er de kunder, der trofast og loyalt igennem 33 år har betalt til at dække kassekreditten. Det er de kunder, alle skal leve af, hvis man "får lov at åbne igen", og for at det ikke skal være løgn, så ejer de kunder ikke en iPhone. Næh, de er såmænd indehavere af en ganske almindelig Nokia-telefon, så enkelt er det.

Det siges, at når en dør lukker, så åbner der en anden, men det er lige så enkelt som med Nokia’en, for vi har kun en dør, og den skal åbnes, den, hvor vores kunder kan komme ind ad, uden at personalet skal lege politibetjente for regeringen og i den grad genere dem, der skal betale for festen.

Herude er ikke alt som på de bonede gulve. Der er stadig lidt savsmuld tilbage, det kunne magthaverne lære meget af, så gik det ikke så galt.

Se læserbrevet her.